Overnatning på Airport Hotel i Billund

Bekvemmeligt lufthavnshotel i Billund med et væld af gode overnatningsmuligheder

Med sine 163 fleksible værelser er vores hotel et oplagt sted til en overnatning ved Billund Lufthavn. Her finder du gode muligheder for at slappe af og lade op for dig selv, hvis du er alene på farten – men vi har også rigtigt gode muligheder for jer, der rejser som par eller som en større familie. 

Alle vores praktiske værelser er indrettet i minimalistisk og funktionelt dansk design. Her finder du desuden eget bad og toilet, gratis Wi-Fi samt TV. Har du brug for at komme lidt uden for værelset også, er du velkommen til at lægge vejen forbi vores hyggelige lounge og bar, vores fitnessrum, der er tilgængeligt for dig 24/7 eller sætte dig ude på vores terrasse med en drink, når vejret tillader det.

Mulighederne er mange, og her finder du alt, hvad du skal bruge til en overnatning i Billund, hvad enten du er på forretningsrejse, på en romantisk retræte eller på tur med familien.

Standardværelser

Vores standardværelser fås med en behagelig dobbeltseng og naturligvis med eget bad og toilet, skrivebordsplads & gratis Wi-Fi.

Comfort-værelser

Vores comfortværelser er oplagte, hvis du leder efter en overnatning, hvor der er kælet lidt mere for detaljen og komforten.

Accessible-værelser

Vores handicapvenlige værelser er særligt tilpasset gæster med gangbesvær eller lignende med  ekstra plads til at komme rundt.

Twinværelser

Vores twinværelser er udstyret med to enkeltmandssenge, som passer perfekt til to, der rejser sammen. Her finder du skrivebord, gratis Wi-Fi, TV samt bad og toilet.

Skandinavisk stil og komfort

Lyst og stilrent

Alle vores værelser er lyst indrettet med skandinavisk charme og enkelthed, der skaber ro og en god fornemmelse af plads. Du kan se flere billeder af vores værelsestyper, ved at klikke dig frem via oversigten – og har du særlige behov, eller er du i tvivl om, hvilket værelse, der passer perfekt til dig i forbindelse med din overnatning i Billund, er du altid velkommen til at kontakte vores værter, som sidder klar med personlig rådgivning og vejledning, så du kan få så god en hoteloplevelse som muligt. 

Lydisolerede vinduer

Få en fuldstændig ugeneret søvn

Uanset, hvilken værelsestype du vælger til din overnatning på Billund Airport Hotel, kan du forvente at være godt veludhvilet efter en god nats søvn. Alle vores vinduer er lydisolerede for at beskytte din nattesøvn mod lyden fra de mange ankomster og afgange i lufthavnen. Derfor kan du trygt booke et værelse hvor som helst på vores hotel uden at bekymre dig om støj.

Vågn op til rolige omgivelser

Med blik på grøn natur

I forbindelse med dit ophold på Billund Airport Hotel, kan du vælge et hotelværelse, der giver dig mulighed for at vågne op til rolige grønne omgivelser. Værelserne er omgivet af fin, grøn natur, der strækker sig bag hotellet på den modsatte side af lufthavnen. Det er en særlig beroligende start på dagen at vågne op til synet af træernes grønne løv i kontrasten til lufthavnens travle gøren på modsatte side. Alternativt kan du selvfølgelig også vælge værelser med udsigt til gården eller lufthavnens summende liv, hvor du kan få den dynamiske følelse af folk, der kommer og går.

Et stykke dansk lufthavnshistorie

Fine vægbilleder på mange værelser

På mange af vores værelser vil du se et sort/hvid-billede i fuld vægstørrelse. Det historiske billede viser en kontrastfyldt situation fra 1964, hvor Billund Lufthavn åbnede. Her ser du det store og dengang moderne SAS-fly Convair Metropolitan med navnet Viking Rollo, som står triumferende og poetisk parkeret foran en gammel studekærre, der bliver trukket hen over landingsbanen af to danske tyrekalve.

På den måde er fotografiet en meget sigende fortælling om overgangen fra områdets landlige historie til lufthavnens bibringelse af alt det moderne, fremskridtet og det komfortable, som vores eksklusive lufthavnshotel også er et stående eksempel på. På den måde afspejler billedet således også Bühlmanns værdier om at huske det gamle, der har værdi samt vores kulturarv, men samtidig omfavne de nydelser, som udviklingen tilbyder os.

Morgenmad på Billund Airport Hotel

Økologisk morgenmad

30-60% økologi

Vores økologiske morgenmad serveres alle dage fra kl. 03.00-10.00, så du uanset afgang kan nå at få dagens vigtigste måltid med.

30-60% af alle vores råvarer er økologiske. Du kan bl.a. glæde dig til yoghurt med müsli, friskbagt morgenbrød, forskellige pålægsdelikatesser og kvalitetsoste, økologisk kaffe og meget mere. 

Du kan tilkøbe vores morgenbuffet for 175,- pr. voksen og 99,- pr. barn.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til din overnatning i Billund

Rejser du som en del af en større gruppe, eller har du spørgsmål vedrørende din overnatning i Billund, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at bidrage til en behagelig rejseoplevelse.